FAQ

Hvor højt skal jeg op i dosis?

Det er individuelt og vides ikke på forhånd. Der er en dosis til hvert individ, derfor er finjustering sidst i optrapningsfasen vigtig.
 

Kan man blive afhængig af LDN?

Nej, man kan ikke blive afhængig af LDN.
 

Må man drikke alkohol når man tager LDN?

Ja, man må gerne nyde alkohol når man er i LDN-behandling. Prøv dig frem, med et enkelt glas.
 

Er der bivirkninger af LDN?

Sjældent, kun ca. 8% af personer i LDN-behandling oplever bivirkninger så som hovedpine, kvalme, mavesmerter eller abnorme drømme. Oftest er bivirkningerne forbigående, varer få dage.
 

Må jeg trappe hurtigere op end aftalt med læge/sygeplejerske?

Nej, det er ikke hensigtsmæssigt at øge hurtigere end aftalt, da der i perioden mellem øgningerne kan ske udvikling i effekten og der er større risiko for bivirkninger.
 

Hvornår er der effekt?

Det er individuelt hvornår der er effekt. Typisk er der først effekt på nattesøvnen og energiniveauet, dernæst smertelindring
 

Må man tage anden medicin sammen med LDN?

Du må ikke tage Morfin og Imodium sammen med LDN. LDN virker på de samme receptorer som Morfin, LDN fortrænger Morfin fra disse receptorer og Morfin mister derved sin virkning.
 

Hvad er maximumsdosis for LDN?

Hos os giver vi som udgangspunkt maximalt 9 mg. Langt de fleste patienter kan klare sig med noget lavere dosis.
 

Kan man knuse/opløse LDN?

Vi anbefaler ikke at opløse LDN, da der altid vil være en vis usikkerhed om dosis og om evt. bakterievækst.
 

Må organtransplanterede tage LDN?

Nej, organtransplanterede må ikke tage LDN, da LDN styrker immunforsvaret og dermed øges risikoen for afstødning. Organtransplanterede får medicin for netop at hæmme immunforsvaret, for at minimere risikoen for at kroppen skal afstøde det transplanterede organ.
 

Kan man få tilskud til LDN?

Ja, Sygesikringen Danmark giver tilskud til al receptpligtig medicin i Danmark.
 

Kan man søge tilskud til LDN hos Lægemiddelstyrelsen ?

JA, hvis man opfylder følgende kriterier:
Har diagnosen Fibromyalgi
Når LDN er sidste behandlingsmulighed